Bus eller elcykel: hvad kan bedst betale sig?

Transport er ikke det, mange af os har lyst til at bruge meget tid på. Transporten er dét imellem dét, der skal overstås og dét, der er nødvendigt for at komme frem til sin destination. Og den må gerne klares så billigt, miljøvenligt hurtigt som muligt. 

Vi har lidt flere muligheder at vælge imellem i dag end de dage hvor man kun kunne vælge imellem hestevogn eller at gå på egne ben. Udover den personlige bil, så elcyklen og den offentlige transport – herunder bus og tog – to populære valgmuligheder for det moderne menneske. Men når alt kommer til alt, hvad kan så bedst betale sig – elcykel eller det offentlige? 

Tid og økonomi  

Fordelen ved at købe en elcykel er, at man kun skal af med en engangsbetaling, hvorefter man så har et transportmiddel, der kan holde i mange år, såfremt man tager sig godt af det. I længden er der altså mange penge at spare.  

Ulempen ved cykler er til gengæld, at man selv skal sørge for at lade den op og klargøre den, men de økonomiske og tidsbesparende fordele kan hurtigt vægte højere end den minimale indsats opladningen kræver. 

Klima  

Fordelen ved begge transportmuligheder er, at de er klimavenlige – mere klimavenlige end at køre i bilen hver dag. Hvilken mulighed der er mest klimavenlig, er vanskeligt at komme frem til. Det vil kræve beregninger på, hvor meget opladning af batteriet forurener i mod at tage den større og mere forurenende bus – dog sammen med mange andre mennesker. 

Uanset om man vælger bus eller elcykel, så har man fat i en klimavenlig løsning. Og hvis man kan lide selvstændigheden og friheden ved at bestemme præcist, hvornår man kører afsted, så er elcyklen det gode valg, der samtidig også byder på lidt let motion.